anco-billeder-456_generation

Vognmandsforretning i 3 århundreder og 5 generationer

Anders Nielsen & Co/ANCOTRANS blev grundlagt af Anders Nielsen i København i 1882. Firmaet er i dag et aktieselskab ejet af Anne Kathrine og Henrik Steenbjerge, 5. og 4. generation og direkte efterkommere af Anders Nielsen. ANCOTRANS er et af Danmarks ældste generationsfirmaer.
Siden 1970’erne har transport af alle former for skibscontainere været vores hovedaktivitet. Vi har kontorer i København, Aarhus, Hamburg , Gøteborg og Örebro og transporterer alle former for containere til og fra alle de vigtigste havne og terminaler i såvel Danmark, Tyskland & Sverige som det øvrige Europa.

Vores vision er at blive den første container vognmand med et Europæisk netværk af kontorer. Vores daglige mission er at tilbyde de mest CO2-venlige containerkørsler på vores markeder med samtidig opfyldelse af vores ambitiøse servicemål. Vi har ca. 500 biler og 1100 chassiser i daglig rotation i et område dækkende Tyskland, Sverige og Danmark og vi siger aldrig nej til en kørsel.