ANCOTRANS & ERA Slår sig sammen per 1.6.2018

Kære samarbejdspartnere,

ANCOTRANS & ERA Slår sig sammen per 1.6.2018

ANCO og ERA

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Anders Nielsen & Co A/S / ANCOTRANS og ERA Transport A/S per 1.6.2018 slår sine containerkørselsaktiviteter sammen med ANCOTRANS som det fortsættende selskab.

Med sammenlægningen sikrer vi en stor kørselskapacitet og dermed fleksibilitet i et marked med større og større udsving,ligesom vi med tre lokationer i Danmark (Aarhus, Odense & København)kan komme endnu tættere på vores kunder.

Med tre kontorer og flere samlede ressourcer vil vi være i stand til at servicere vores kunder endnu bedre og udnyttede produktionsmæssige synergier, der følger af sammenlægningen. Det er vores håb, at en større basis volumen og kapacitet vil give os muskelkraft til at udvikle vores service yderligere, herunder sikre flere avancerede IT løsninger, en bredere vifte af specialiserede containertransportløsninger samt udvikle vores medarbejdere og deres kompetencer. Alt sammen tiltag som vil fremtidssikre vores kendetegn som en stabil, fleksibel og ikke mindst serviceorienteret containertransportør.

Rent praktisk vil selve driften af vores fælles set-up pr. 1.6.2018 foregå fra ANCOTRANS' tre danske kontorer,nu både i Odense, Århus & København, og vi vil i de kommende uger gøre vores yderste for at vores kunder mærker så lidt til omstillingen som muligt. Mere praktisk information følger snarest.

Vi glæder os til at kunne fortsætte det gode samarbejde, og har du spørgsmål til ovenstående, så ring endelig til undertegnede eller til:

Brian Lauritsen, ANCOTRANS Odense (tlf.: 63163305)
Poul Henning Christiansen, ANCOTRANS Århus (tlf.: 89419031)
Michael Strandby, ANCOTRANS København (tlf.: 39159048)

Med venlig hilsen

ANCO og ERA