27/10/2014 – kl. 14.00

COOL TRANSPORT!

ANCOTRANS var også med, da kunstneren Olafur Eliasson og professor i geologi Minik Rosing, søndag d. 26/10 udsmykkede Rådhuspladsen med 100 tons indlandsis. Isen blev sejlet direkte fra Grønland i frysecontainere til Ålborg for senere at blive leveret i centrum af København. 

”Installationen” af de 12 store isblokke skal skabe bevidsthed om, at isen smelter omkring os, og forhåbentlig give alle lyst til at tænke mere på vores fælles klima og miljø. ANCOTRANS hentede de 4 frysecontainere i Ålborg og leverede den første af dem på Rådhuspladsen kl. 0600 en knap så kold søndag morgen. Kl. 13:00 var alle 4 containere tømt og eventen startet. 

Vi er stolte af at være en lille del af den lange transport isen var ude på – Hvis vi alle sammen gør lidt for miljøet, kan vi i fællesskab gøre en stor forskel.

Læs evt. mere om eventen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/10/26/175247.htm

12 stykker Indlandsis smelter på rådhuspladsen